WYSIWYG WEB-TV

Sværere behøves det ikke at være…….. Det er jo bare web-tv

Posted in Ukategoriseret | Leave a comment

Symposium om web-tv i museums- og kunstformidling

PROGRAM – PDF TILMELDING INVITATION – PDF

Posted in Ukategoriseret | Leave a comment

En lille historie fra museumsverdenen om generøsitet på nettet

Denne lille historie om generøsitet og delekultur på nettet, der handler om The Metropolitan Museum of Arts nye hjemmeside metmuseum.org starter med et tweet fra konkurrenten MoMa:

Congrats to our friends @metmuseum on their new website!Mon Sep 26 15:19:25 via HootSuite


Her henviser og lykønsker MoMa konkurrenten Metropolitan med deres nye website. Det er generøsitet.
Historien fortsætter inden på metmuseum.org, hvor jeg straks starter søgningen efter video og multimedie tilbud. Hos Met hedder det METMEDIA:

Under METMEDIA gemmer sig the usual stuff, som video, podcasts og interactivities. Men det der afstedkommer dette indlæg er et ekstra element, nemlig “METSHARE“. En sektion med referencer til alle de muligheder du har få at gå i dialog og dele indhold fra Met og med Met.

Se det er at tage de sociale medier alvorligt og dejligt at se selv store gamle kulturinstitutioner vise en helhjertet generøsitet og vilje til dialog og deling, både den ene og anden vej. Well done good old Met!



At deres video, web-tv, så godt nok er af the old school, er en anden sag. Filmet lecture, presentation on stage, er most popular (kna p 200 views) og man får ikke ligefrem oplevelsen af et moderne museum, der i deres brug af levende billeder arbejder med en formidling og formater anno 2011.

Posted in Ukategoriseret | Leave a comment

Bliver vi klogere på web-tv?

“Americans Watching More TV, Mobile and Web Video”  og  “Ekstrabladet har styr på web-tv”

Nielsen gør sig jo løbende i diverse statistikker og undersøgelser om medieforbrug. Her et par korte statements fra deres senest ”Cross Platform Report. (Se rapporten her). ”Americans Watching More TV, Mobile and Web Video”
Traditional TV: Overall TV viewership increased 22 minutes per month per person over last year, remaining the dominant source of video content for all demographics. In addition, Nielsen data shows that consumers are willing to pay for high-quality TV content, with broadcast-only homes less than a tenth of U.S. TV households.
Mobile Video:Though still accounting for just a handful of hours per month, mobile video viewing continues to see marked gains, increasing 41 percent over last year and more than 100 percent since 2009.
Timeshifted TV: Timeshifted TV continues to grow, both in the penetration of DVR devices in the home and the time spent.
Internet Video: Internet video streaming also saw increases in time spent; this behavior is the highest among a younger and diverse subset of the population.

Tallene siger ikke så meget nyt: TV forbruget stiger stort set på alle platforme, hvad overskriften jo også siger klart. Referencen til Nielsen går også mere på deres begrebsapparat, hvordan de opdeler TV forbrug på forskellige platforme, og hvad de kalder disse. ”Traditionel TV”, ”Mobil video”, ”Timeshifted TV” og endelige ”Internet video” (streaming). ”Web video” bruges også som begreb og dækker over, må jeg formode, det samme som ”Internet video” Men hvad med video podcast, hvor hører det hjemme? Er det timeshifted TV eller Internet tv? Ja det kan jo også være mobil video?

”Ekstrabladet har styr på web-tv”
Denne usikre begrebsdannelse rammer også lige ind i en session om web-tv på TV-festivalen i København, hvor jeg havde fornøjelsen af at være moderator. Overskriften var: ”Ekstrabladet har styr på web-tv – mød holdet bag”. Holdet bag var Anders Refnov, redaktør for Ekstrabladet.tv og den aktuelle succes ”Huxi & Karen” – overtaget radioprogram, Den Løse Kanon, fra DR,. Nu som web-tv og med 200.000 downloads/podcast pr uge, siger EB. Hvis rigtigt, er Huxi & Karen på EB en sand ”podcast-killer”. Til sammenligning har DRs mest downloadet podcast i foråret Mads og Monopolet i juni måned ca 156.000 downloads.

Det var nu en lidt svær session. I sig selv er det et lidt underligt udgangspunkt at snakke om web-tv med afsæt i et radioprogram, der ganske vist nu har fået” video på sig”. Gør det det til web-tv? Og faktisk er Huxi & Karen slet ikke en web-tv succes, hvis vi forstår web-tv som det, at du går ind på Ekstrabladets hjemmeside og ser det der. På EB’s hjemmeside er der i følge Anders Refnov, ikke den store efterspørgsel på Huxi & Karen. Men derimod er de et kæmpe hit som podcast. Ganske vist er ”Huxi & Karen” godt branded gennem en succesfuld tid i Den Løse Kanon, som eftermiddagsprogram på P3 med knap ½ mio lyttere i gennemsnit. Men alligevel, og også overraskkende for de medvirkende og EB selv. I hvert fald havde de ikke nogen oplagte forklaringer på, hvorfor netop lige det format, ud over at være et godt radio talk show, skulle baske igennem og blive en video ”podcast-killer” for EB.

Og hvad er ”Huxi & Karen” så for noget? En times ”live on tape” produceret radio talk show med kamera på? I hvert fald meget anderledes end det øvrige web-tv udbud på Ekstrabladet. Det er typisk korte indslag om sex, biler, kendisser og blå blink, som vi kender fra de fleste tabloid avisers web-tv. Hvorfor hitter Huxi & Karen så som podcast? Fordi der stadig mest af alt er radio og derfor egner sig til at have med sig rundt og lytte til mens man laver andet? Fordi det måske slet ikke er web-tv? Eller fordi Ekstrabladet bare ikke helt har styr på tallene.

I følge opgørelse fra FDIM har Ekstrabladet.tv i uge 14 haft næste 2 mio. visninger og mere end 32.000 timer målt tidsforbrug. Jeg kan ikke på stående fod finde de præcise definitioner på, hvordan der måles og hvad antal visninger dækker over. ”FDIMs måling viser i første omgang antal visninger og den samlede tid på den enkelte kanal”, er alt jeg umiddelbart kan finde hos FDIM. Er det antal startede afviklinger målt på player eller antal streams fra server? 2 mio visninger og 32.000 timer giver en gennemsnitlig tid pr visning på ca 1 minut. Siger det os noget – næppe da det givet er meget stor udsving på hvornår seere står af på indslag. I samme uge 14 har Ekstrabladet.dk godt 1. mio brugere og 34,5 mio sidevisninger.

Ja Ekstrabladet har ganske givet rigtigt mange visninger og mange brugere der kommer forbi og ser web-tv i kortere eller længere tid. Men hvad de 2 mio. web-tv visninger siger os om brugeradfærd og ”opmærksomhedstid” i forhold til andre tilbud på eb.dk eller de 75.000 der køber EB om dagen står ikke lysende klart for mig – heller ikke efter sessionen på TV-festivalen.

Så alt i alt er jeg ikke blevet så meget klogere på web-tv , hverken af Nielsens ”Americans watching more TV” eller ”Ekstrabladet har styr på web-tv”.

Posted in Ukategoriseret | Leave a comment